Den nye hud er stål

er en ny retning
ser en ny



Udsigtene ind i sig selv

refleksion



Jeg standser et øjebliks død

og går



og

lige før dine læber

vi var midt i

før i bevidstheden



virker

for at se om ekstasen

ind for at føle det



vej hjem

ud over kontinenterne



Rygterne fik dem

Trækåre tværs i luften

Med udspilede øjne og håb



Jeg har det som om jeg havde håb



Jeg ser dem skære deres egne fingre af

i søens spejl

at jeg kan ikke være som myre

levende være boulevarder



Jeg ser dem hidsige

og de flår hætten op

i en sindsforstyrring

der stadig vil rejse sig

at lade roen

hængende frit over gennemsigtig by

og hængende frit for første gang



Jeg ser dem højt

og selv synger

all images

transcend igen